Seitenpfad:

Havfugle

Seeschwalbe

YNGLE- OG TRÆKFUGLE VED SLIENS MUNDING

Der findes dyr, som altid synes at kunne udsøge sig de smukkeste steder. Sangfuglene kommer til os om foråret og drager til det solbeskinnede Afrika, så snart dagene bliver kortere og de første dage med tåge bebuder efterårets komme. Andre fuglearter vandrer frem og tilbage mellem de sydlige vinterkvarterer og subpolare områder i nord, hvor de yngler og ungerne passes. Dyrenes udmarvende vandringer er nødvendige for, at arten kan overleve.

På Oehe-Sliminde og halvøen Olpenæs ruger og raster talrige fuglearter, nogle i store grupper tæt på hinanden. Egnede steder til at bygge reder, tilstrækkelige muligheder for at finde føde og uforstyrrethed er en vigtig forudsætning for sådanne fuglekolonier. Disse betingelser er helt tydeligt opfyldt ved udløbet af Slien. For mange trækfugle kommer i trækperioden om foråret tilbage fra de områder i det milde syden, hvor de har overvintret. En del sangfugle har tilbragt den kolde årstid ved Middelhavet, gravænderne kommer kun lige ovre fra Vesterhavet. En særlig lang vej tilbagelægger derimod havternerne, der for at undgå den nordiske vinter tilbringer denne ved de antarktiske kyster.

De lavvandede områder ved Sliens munding, vindvaderne og det åbne strandvoldlandskab giver den nødvendige føde for de mere eller mindre lange rejser. Vadefugle såsom den store præstekrave og rødben prøver at finde orme og små krebs i det bløde sediment. Højbenede klyder sir med deres tynde buede næb føden direkte ud af vandet, mens strandskaden med dens kompakte røde næb også kan knække muslinger. Andre vadefugle som f.eks. viben, regnspoven og bekkasinen koloniserer saltenge og fugtige græsgange på Oehe-Sliminde.

VIGTIG RASTEPLADS UNDER FUGLETRÆK

Når dagene hen imod vinterhalvåret bliver kortere og fødemulighederne forringes, trækker mange fugle sydpå. For andre havfugle som f.eks. havliter og bjergænder, de store skalleslugere eller sangsvaner bliver Oehe-Sliminde derimod til „ en riviera“: På flugt fra den strenge vinter i vidderne i Skandinavien og Sibirien tilbringer de her den kolde årstid.

Til forskel fra antallet af rugende fugle passerer langt flere arter og individer Sliminde-området på deres træk mellem rugeområdet og vinterkvarteret. Mange gør dette næsten tilfældigt, andre følger på deres vandringer fra og til Vesterhavet bestemte orienteringslinjer i landskabet som f.eks. Østersøens kystlinje og Slien. Hele året rundt byder Sliminde på gode rastemuligheder for trækfuglene. Området har for det første international betydning for vandfugle som f.eks. dykkere, svaner, gæs og ænder, for det andet for vadefugle og måger.

TALLENE GÅR OP OG NED

Der har allerede i 80 år været foretaget observationer af fuglelivet ved Sliens munding. Regelmæssigt foretagne optællinger af rastende og rugende hav- og sangfulge her og andre steder viser de naturlige ændringer i landskabet og menneskets påvirkning. Hurtigt efter at området blev fredet, steg antallet af rugende fuglearter og rugende par; det skete også, fordi der efterhånden blev indført flere begrænsninger for indsamling af æg.

Stormmågen og ternen hører til de hyppigste rugende fuglearter på Oehe-Sliminde. Også knopsvanen kunne bedre og bedre lide den yderste del af Slien. Det samlede antal af rugende fugle er imidlertid svingende, og generelt gælder det, at der i 30´erne og i begyndelsen af 40´erne var særligt mange og i efterkrigsårene særligt få fugle, som rugede - i den "dårlige periode" blev der netop igen indsamlet flere æg. Et andet højdepunkt kan ses i 70´erne, i 80´erne går tallene igen tilbage.

En væsentlig grund er udviklingen i områdets beskaffenhed og i vegetationen, for de fleste arter stiller særdeles specielle krav til deres omgivelser og reagerer følsomt på ændringer og forstyrrelser. Hvor stormmågen, ternen og sølvmågen i lang tid ofte kunne ses nord for Sliens munding, så har de i dag deres rugeområder på halvøen Olpenæs i syd.

Schnabel typen

Næbbet er et præcist værktøj, som fugle kan få fat på deres føde med. a: klyden b: strandskaden c: den store regnspove d: rødbenen

Vandring og fugleobservationer med naturvejleder

Halvøen Oehe-Sliminde med østersøstrand, vindvader og Olpenæs-halvøen må for at undgå forstyrrelser kun betrædes i følge med en naturvejleder fra foreningen Verein Jordsand e.V.

Guidede ture i naturreservatet Sliminde starter både fra fuglevogterhytten i nærheden af Moseholm og fra lodshuset på Lodsøen.

fra fuglevogterhytten:

hver dag kl.10 undtagen mandag,
tlf.: +49 4642 6117

fra lodshuset på Sliminde:

efter aftale,
tlf.: +49 4642 6817

Yderligere links

Integrierte Station Geltinger Birk
Verein Jordsand e.V.