Willkommen auf der Website der Lotseninsel Schleimünde

NATUREN PÅ SLIMINDE

Midt i et kultur- og naturlandskab, som er skabt gennem århundreder, ligger den tyske lodsø Sliminde. Indtil for få årtier siden var den en rigtig lille ø; i dag er den sydlig spids af en halvø ved Sliens udgang med naturreservatet Sliminde som direkte nabo, et af de ældste fredede områder på den tyske østersøkyst.

SLIMINDES RIGDOM: HAVFUGLENE

Den lange kystlinje og vindvadernes lavvandede område giver vandfugle af enhver art righoldige fødemuligheder. Meget udbredt er vadefugle, som i særlig grad er tilpasset til livet i fugtigt eller sumpet område. Læs mere

HVALER UD FOR LODSØEN

Lejret ud for Sliens munding er Schleisand med udstrakte naturlige rev og sandbanker. Her ligger veludviklede blåmuslingebanker, søgræsenge og algebestande. Det samlede fladvandsområde er en del af leveområdet for marsvin. Læs mere

TORSK, SILD & CO

Fisk har altid spillet en vigtig rolle for menneskene ved Sliens munding. Da ikke alle arter kan tilpasse sig til det lave saltindhold i Østersøen og Slien, er antallet af arter her mindre end i Vesterhavet. Hajer og rokker er der slet ingen af. Læs mere

SKULT I VINDVADERNE

Vinden får vandstanden til at svinge og blotlægger af og til havbunden. Vindvaderne, som synes at være ensformige ved lavvande, skjuler den rigdom af liv, der gemmer sig i de øverste lag af havbunden. Læs mere

DYNAMISK LANDSKAB

Man antager, at udviklingen af Slimindes strandvoldlandskab begyndte for rundt regnet 2.000 år siden. Sydfra og yderligere flere hundrede meter øst for den nuværende strandbred skubbede sig sandtunger ind i Sliens mundingstragt. Læs mere

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Observationer af marsvin

Marsvinet i Østersøen har stærkt brug for beskyttelse. For at lære mere om de små tumlere og beskytte dem mod at uddø skal også offentligheden hjælpe til. Organistationen GSM – Gesellschaft zum Schutz der Meeressäugetiere e.V. opfordrer til at indberette observationer af marsvin i Østersøen. Der tænkes på sejlere og fiskere samt enhver, der har held til at se en eller sågar flere marsvin, og som kan angive en så nøjagtig position som muligt. Enhver observation, hvad enten den kommer fra lægfolk eller fagfolk, kan hjælpe med til at lære mere om de hjemlige små hvaler - før enhver hjælp kommer for sent.

Naturoplevelse også i Moseholm

Ved naturreservatets nordlige grænse ligger fuglevogterens hytte. Fra dette sted samt fra lodshuset kan interesserede informere sig om området. "Oplev natur og hav" - under dette motto byder naturoplevelsescentret i Moseholm (NOC) på et varieret naturoplevelsesprogram for turister, skoleklasser, grupper og fødselarer.