Willkommen auf der Website der Lotseninsel Schleimünde

HVOR ER MARSVINENE?

Med lidt held og når havet er helt roligt, kan man også se marsvin fra Lodsøen. Enkeltvis, to og to og sjældnere i små grupper drager de knap halvanden meter lange tandhvaler forbi. Kun i et kort øjeblik dukker den sorte ryg med den lille rygfinne op af vandet for at trække luft. Dyrene svømmer for det meste i ro og mag tæt under vandoverfladen og trækker i den forbindelse vejret ca. 2 - 4 gange pr. minut. De kommer op på hastigheder på ca. 20 km i timen og springer kun meget sjældent op af vandet.

 

Marsvinet er den eneste hvalart, som er hjemmehørende ved Tysklands kyster. De foretrækker de flade farvande med en vanddybde på op til ca. 20 m. De kan ganske vist godt dykke til en dybde på 80 m, men deres føde finder de i de produktive fladvandsområder med sandbanker, søgrasenge og tangskove. Her jager de hovedsageligt små fisk som f.eks. sild, makreller, tobiser og fladfisk som skrubbe og flynder, men også muslinger og andre hvirvelløse dyr på bundet af havet. Marsvin optager dagligt en fødemængde, som svarer til ca. 10 % af kroppens vægt.

I Østersøen kan man særligt hyppigt støde på marsvin i Flensborg Fjord, Gelting Bugt og ud for Sliens munding samt ved Femern. Flensborg Fjord er tydeligvis et yngleområde for marsvinene, som det kunne konstateres, da man mærkede marsvinene. Ungerne bliver altid et stykke tid hos deres moder, bindingen mellem unge og moder er meget tæt.

 

Menneskets aktiviteter ændrer dog levestedet for marsvinene. Andreas Pfander har igennem næsten 30 år observeret marsvinene ved den slesvig-holstenske østersøkyst. Siden 1987 har lægen fra Kappel talt de kadavere, som er blevet skyllet op på strandene mellem Flensborg og Egernførde. I 2008 døde 47 marsvin en ikke naturlig død i denne del af østersøkysten; så mange har der aldrig tidligere været. Sammenlignet med 2007, hvor det var 28 dyr, er antallet af fundne døde dyr dermed næsten blevet fordoblet. For blot et par år siden blev der i gennemsnit fundet færre end ti døde dyr pr. sæson.

 

Udledning af skadelige stoffer i havet, skibsfarten og undervandsstøj f.eks. ved arbejde på bropiller eller ved etablering af offshore vindmøller giver problemer for Østersøens eneste hvalart. Havpattedyrene betragtes som særdeles lydfølsomme. Marsvin er også truet af gifte, deriblandt kulbrinteforbindelser, insekticider som f.eks. polychlorerede biphenyler (PCB), dioxiner og tungmetaller. Et højt niveau af skadelige stoffer i havvandet har sandsynligvis negative virkninger for forplantningsevnen og havpattedyrenes immunsystem.

„Det største problem, som marsvinene har, er dog fiskeriet“, siger biolog Petra Deimer fra Gesellschaft zum Schutz der Meeressäugetiere (GSM). Selv om ingen fiskere med vilje fanger marsvin, dør alt for mange som "bifangst" i fiskenet, der ikke er beregnet til dem. ASCOBANS-aftalen vedrørende småhvaler har allerede i 2002 angivet bifangsten især ved nedgarn, bundgarn og drivgarn som det største problem, for dyrene kan ikke længere komme fri af nylonnettene.

 

Indsamlingen af data blev også gjort mærkbart nemmere af det program, som begyndte i 2002, og som bærer titlen „vandsportsfolk observerer marsvin“. GSM beder vandsportsfolk om hjælp: Indberet observationer af marsvin til GSM med udførlige oplysninger som f.eks. GPS-data: Nærmere oplysninger for observatørerne er at finde på www.gsm-ev.de. Observationsdataene kan hjælpe med til at udvide beskyttede områder. EU-landene har pligt til at etablere beskyttede områder, af hvilke Bruxelles forhåbentlig snart vil sammenføje et net for hele Europa.

Marsvinet lever i kystfarvandene i det nordlige Atlanterhav ud for Europa, ud for Nordvestafrika og den østlige del af Nordamerika, i Sortehavet samt i de amerikanske og asiatiske kystfarvande i den nordlige del af Stillehavet. Dets føde består af fisk, krebs og blæksprutter.