Willkommen auf der Website der Lotseninsel Schleimünde

LODSERNE PÅ SLIMINDE

Man ved ikke med sikkerhed, hvor lang tid der har været lodser eller piloter på Slien. Der er meget, der taler for, at folk med lokalkendskab allerede siden skibsfartens begyndelse på Slien for nogle hundrede år siden har været en nødvendighed på grund af det vanskelige farvand. For der har tidligt været problemer med Sliens flade munding, som havde en tilbøjelighed til at sande til. Skipperne, som for det meste var organiseret i skipperselskaber, tyede til selvhjælp og lod sig fra da af betale "lastpenge" for passagen, som dog ikke altid var lige nemme at inddrive.

I 1796 ved åbningen af Sliens nye munding blev også lodsvæsenet lagt i faste rammer. Mod en årlig forpagtningsafgift forpagtede lodsen Lodsøen samt de tilhørende bygninger af magistraten i Slesvig By. På de tilstødende enge kunne han holde heste, får og køer, haven omkring lodshuset gav grøntsager. Som forpagter var han ansvarlig for at vedligeholde husene og anlæggene og skulle have lodskarle og lodsbåde til disposition. For dette tilkom der ham de opkrævede gebyrer.

Og det var en ganske indbringende forretning. Så indbringende, at skipperne beklagede sig over størrelsen af de lodspenge, som de blev afkrævet. Lodsforretningen ved Sliminde er blevet forpagtet på betingelser, som gør, "at lodsen på bekostning af den skipper, som nu ofte kæmper forgæves for et særdeles nødtørftigt udkomme, måtte blive en rig mand". Sådan klagede skipperne på Slien i 1851 til landsherskabet i Slesvig By. Og det var en tid med megen trafik: ca. 100 fremmede skibe om året anløb dengang Slien, af de 160 indenlandske fragtskibe er der talt ca. 1.300 passager.

Allerede siden 1980 har der ikke længere været stationeret lodser ved Sliens munding. De få kystmotorskibe, som nu sejler på Slien og anløber havnen i Kappel, tager allerede lodsen om bord ved fyrtårnet i Kiel. Det giver ikke de store problemer at sejle på Slien i dag. Mens der indtil 1930 stadig blev anvendt slanke askestammer som prikker til afmærkning, er farvandet i dag gennemgående afmærket med plastbøjer. Den eneste forudsætning er, som altid, gode søkort.

 

Kilde:

Horst Günther Franzen: Maasholmer Fischerei- und Seefahrtsgeschichte, 2005

Instruks for styring

Ved østlig vind fra og med en vindstyrke på 5 Bft. er der i den snævre passage ved Sliminde og i indsejlingen kraftig søgang med en stejl, kort sø.

Sejler man ud med maskinkraft, bør sejlene allerede være sat for så at falde efter passage af fyrtårnet i nordøstlig retning. Hvis man lige runder fyrtårnet, skal man fra og med målestedet holde sig længere væk fra land på grund af store sten.

Indløb for vind kræver en opmærksom rorgænger på grund af sø, der skubber på kryds og tværs. Ved vind fra vestlig retning og mod strømmen holder man sig med maskinkraft mere mod midten af farvandet, fordi der er strømhvirvler ved fyrtårnets mole.

I øvrigt: Den irske forfatter Erskine Childers beskriver i sin roman "The Riddle of the Sands", som udkom i 1903, sine heltes ophold på lodsøen Sliminde og besøget hos lodsen.