Willkommen auf der Website der Lotseninsel Schleimünde

I LODSØENS HAVE

Det centrale område mellem lodshuset og anlægsbroen er et af de dejligste steder på Lodsøen. Det vil vi gerne udnytte og samtidig skabe plads til at slappe af og nyde naturen. Men ligesom store dele af Lodsøen og naturreservatet Oehe-Schleimünde er stedet groet til med hybenbusk Rosa rugosa. Det er umuligt at få bugt med de tornede rosenbuske med almindelige haveredskaber, for der skal graves rigtigt dybt for at få alle rødder fjernet.

Områderne, der er fremhævet med farver på dette luftbillede, viser kartoffelrosens udbredelse helt ind i naturreservatet Oehe-Schleimünde.

For ca. 50 år siden blev der plantet enkelte eksemplarer af rosen langs vejen fra lodshuset til havnen. Det var meningen, at de flotte roser skulle lyse op i landskabet, og at deres rødder skulle holde fast på den magre sandjord. Rosa rugosa kræver ikke meget arbejde, og den kan tåle vinterkulden og de salte omgivelser.

Men planten, som kom til Europa fra Japan i 1850, har med sine underjordiske rødder bredt sig så kraftigt, at den næsten fuldstændig har fortrængt de hjemlige planter og nu ofte dominerer landskabet langs kysten.

Selv om rosen er flot og dufter dejligt, ændrer dens tilstedeværelse den naturlige vegetation og forringer alsidigheden i landskabet. Det gør den til også til et problem for beskyttelsen af plantearter og biotoper uden for de private haver, især i naturreservaterne langs kysten. For så snart rosen får frie tøjler i den fri natur, er det kun med en stor teknisk og økonomisk indsats muligt at begrænse dens videre udbredelse.

 

FRA ØSTASIEN TIL SCHLEIMÜNDE

Lige siden hybenbusk blev indført, har den særligt i kystområderne bredt sig fra de oprindelige beplantninger, og den findes i dag mange steder langs kysten ved både Nordsøen og Østersøen. Det er specielt problematisk, hvor buskene dominerer klitterne. Det gælder særligt for de grå klitters tidlige udviklingsstadier. Men hybenbusk truer også biodiversiteten på revlingehede og græsland.