Willkommen auf der Website der Lotseninsel Schleimünde

EDDA FRA LODSØEN

"Edda" skal hun hedde, hun er 13,50 m lang, 3,50 m bred og ligger på Lodsøens tørre sand. Børnene opdagede det med det samme, "Edda" er et skib, som er konstrueret efter vikingernes typiske "pakæsel", knarren. Med skibe af denne type besejlede vikingerne for godt 1000 år siden jævnligt Sliens munding på deres vej fra og til Hedeby. "Edda" blev bygget i eg på værftet Modersitzki i Moseholm - for bådebygger Kuno Wald var det en premiere: "Vi kendte til princippet, det er noget lignende det, der bruges til bådene på Slien. Men vi har aldrig før bygget et vikingeskib.

Vikingerne byggede forskellige skibstyper til forskellige formål og farvande. Grundprincippet var imidlertid altid det samme: bov og hæk havde samme form, og fra kølen dannede overlappende plankegange på klink skrogets sider. Der fandtes ikke skriftlige tegninger til at bygge et skib efter, man bearbejdede det foretrukne byggemateriale eg og fyr efter erfaring og øjemål. Langbådene, som anvendtes til krigeriske formål, var bygget til hurtighed. De var lette og smalle med et længde/bredde-forhold på 7:1 og kunne ved god vind nå op på mere end ti knob. Det typiske handelsskib, knarren, blev derimod konstrueret som et særligt kraftigt og robust sejlskib og var ca. fire gange så langt som det var bredt.

Mellem høje halvdæk foran og bagved lå lastrummet midtskibs, hvor varerne blev stuvet sammen og dækket til med læderhud. Ingen steder ombord var der et rum, som ydede beskyttelse for besætning og passagerer, som derfor ofte i flere dage og nætter var udsat for vind, vejr og sø. Et stort råsejl på en stabil mast gav skibet fart.

VIKINGER PÅ SLIEN

I ca. 250 år, fra det 8. til det 11. århundrede, var Hedeby, som lå for enden af Slien 35 km væk, en betydelig handelsplads for vikingerne. Som en edderkop i sit net lå bebyggelsen, som i sin blomstringstid havde ca. 1.500 indbyggere, i centrum for alle vigtige handelsveje i Nordeuropa, med handelsrelationer helt til Orienten. "Oksevejen" forbandt Frankerriget i syd med Skandinavien, og via de nærliggende floder Ejderen og Trenen i vest blev handelsvarer udvekslet mellem Vesterhavet og Østersøen. Slien var den sejlbare forbindelse til hele østersøområdet.

Landskabet med strandvolde ved Sliens munding lå på den tid noget længere nordpå end i dag, og også Vornshoved Nor var som Sliens anden mundingsarm stadig en sejlbar forbindelse ud til Østersøen. På strandbredderne oprettede vikingerne talrige bebyggelser som Brodersby, Pommerby eller Gundelsby som vagt- og forsvarsanlæg. Lige i nærheden af Lodsøen, ved Sliens nordlige munding, lå Mynnæsby, som sandsynligvis blev forladt ved udgangen af vikingetiden og ved Hedebys undergang. Man kender ikke med sikkerhed den nøjagtige beliggenhed.