Willkommen auf der Website der Lotseninsel Schleimünde

ØSTENVINDEN ER HÅRD VED SLIMINDE

Nordsøen kan være en anstrengende nabo! Ved kraftig vind fra nordøst bliver Østersøen også vild og farlig, og slipper alle sine kræfter løs på Lodsøens strand i en brusende brænding. Og det har en ret stor indvirkning på både strand og bygningsværker. ”Sandet er væk” lød det allerede efter sidste vinter, og: ”Beskyttelsesmuren er ved at blive undergravet!” Her er der brug for handlekraft.

Med jævne mellemrum når bølgerne op til de øverste områder af Lodsøen, skyller vegetationens rødder fri og river træer og buske op.

Ekstreme stormfloder er en sjældenhed på Østersøkysten. Først når store mængder vand fra Nordsøen trænger ind i Østersøen, efter flere dage med storm fra vest, stiger vandstanden i Østersøen. Med vind i længere perioder ad gangen kan der også opstå specielt store bølger. Hvis vinden så slår om til østlig retning, skvulper det stegne vand tilbage, ligesom i et badekar, og det tager alt for lang tid om at flyde tilbage til Nordsøen gennem de forskellige bælter og sunde. Dermed opstår der oversvømmelser mange steder langs kysten. – også i Sliminde. Den højeste vandstand, der nogensinde er blevet målt, var d. 13. november 1872. På lodshuset er der anbragt en plakette, der dokumenterer den usædvanlige begivenhed. Alle stormfloder siden dengang har ligget mindst 1 meter under dette mærke. Men sandsynligheden for, at den slags højvande kan gentage sig, stiger.

Beskyttelsesmurens fundament beskyttes af en gangbro.

Den høje vandstand ved Østersøkysten er særligt problematisk pga. dens varighed. Ved Nordsøen kan det udløbende tidevand forstærke en stormflod - og et begyndende ebbe kan være med til at afslappe situationen betydeligt. I Østersøen spiller tidevandet derimod næsten ingen rolle, og et højvande her varer normalt betydeligt længere pga. de oceanografiske særpræg. Energitilførslen på kysten, og dermed skadepotentialet, er dermed lige så stor som ved Nordsøen.

På Oehe-Sliminde og Lodsøen kan man tydeligt se, med hvilken kraft bølgerne slår mod stranden. Kystlinjen trækker sig nemlig længere og længere tilbage. Hvor der for få årtier siden stadig var store sandområder, præges landskabet i dag af groft grus og sten, og det lette send er skyllet væk. Egentlig har de stejle kyster mod nord og syd altid leveret materiale nok til de flade strandvolde ved Sliens munding, men det lander åbenbart ikke længere i Sliminde. En af årsagerne hertil kan være molerne i Olpenitz og ved Sliens munding, som fører strømmen væk fra kysten, og dermed forhindrer aflejringen af nye sedimenter.

Her bliver strandvolden allerede skyllet over ved højvande.

Takket være sandpumpning og stenmoler er Lodsøen blevet lidt sikrere gennem de sidste par år. Også beskyttelsesmuren blev sat grundigt i stand, og der blev opført en kraftig bølgebryder bestående af egebjælker og granit foran dens fundament på søsiden. Men kun et stenkast herfra, halvvejs mellem lodshuset og den lille poppelskov, er der næsten intet, der kan stå mod højvandet. Til tider skyller bølgerne allerede over den gamle strandvold, som på det sted kun er 50 m bred. Hvis der her med tiden opstår en ny forbindelse til Slien, bliver Lodsøen igen til det, den tidligere var - en rigtig ø.