Sliens mundingsområde er et særligt dynamisk landskab, som gennem århundreder har været udsat for konstant forandring på grund af vind og bølger. Sliens havarm har ikke altid på grund af klitter og strandvolde været så adskilt fra Østersøen, som den er i dag. Først med tiden har sandbanker sydfra skubbet sig ud foran mundingen.
Forbindelsen mellem Østersøen og Slien, som i dag kan besejles med skib, blev for noget mere end 200 år siden kunstigt anlagt og befæstet med moler; den naturlige og for skibsfarten for lavvandede passage lå endnu i lang tid noget længere nordpå. Først med denne gennemskæring blev Lodsøen gennem 160 år til en ø – indtil den naturlige munding sandede til for ca. 40 år siden.