TORSK, SILD, FLYNDER & CO.
Østersøen er et meget specielt farvand. Med kun en smal forbindelse til det frie ocean er dens vand langt mere saltfattigt end andre have - Østersøen er et brakvandshav. I Kattegat er saltindholdet oppe på 30 promille, i Kieler Bugt på ca. 16 og i den centrale del af Østersøen kun på otte promille. Endelig i den Botniske og Finske Bugt hersker der næsten ferskvandsforhold. Planterne og dyrene i Østersøen er gode til at tilpasse sig, de stammer både fra havet og fra søerne og floderne i østersøområdet og er på denne måde forenet i et enestående og følsomt økosystem.
Antallet af fiskearter i Østersøen er mindre end i Vesterhavet, fordi det ikke er alle, som kan tilpasse sig til det lave saltindhold. Der mangler f.eks. hajer og rokker, og andre som f.eks. kulleren kommer kun i større antal ind i den vestlige del af Østersøen, når der har været et tilskud af mere saltholdigt vand. Til gengæld lever der i den stærkt ferskvandsprægede Slien også mange ferskvandsfisk sammen med havfiskene.
Hvad der i stort format gælder for Østersøen, gælder i mindre format for Slien: på grund af det aftagende saltindhold fra Sliminde til Slesvig By ændres levebetingelserne i havet til dem, der findes i søer og floder. Også i Slien forekommer der saltvands- og ferskvandsfisk ved siden af hinanden, i afsnittet ud mod havet især fladfisk og sild, i den indre del af Slien - fra ca. Arnæs - overvejende smelt, gedde, brasen, hvidfisk og aborre. Ålen fanges i hele Slien og bliver røget og solgt i Kappel.
Silden var i området ved Sliens munding den i økonomisk henseende vigtigste fisk. Forårs- og efterårssildene samles i store stimer og drager i gydetiden ind i Slien. Tidligere blev silden også fanget vest for Lodsøen med bundgarn, som ligner sildehegn. Da bundgarnsfiskeriet er meget dyrt at håndtere, havde fiskerne i Moseholm sluttet sig sammen i et kooperativ. I dag bliver der ikke længere anvendt bundgarn, og sildehegnet i Kappel er det sidste af sin art i Slien.
Fladfisk som f.eks. flynder, skrubbe, ising eller pighvar er iøjnefaldende på grund af deres flade og brede kropsform. Hvor larverne til disse fisk dårligt nok adskiller sig fra andre arters, ændrer fladfiskene i løbet af deres udvikling deres måde at svømme på. De lægger sig på den ene kropsside, mens det nedadrettede øje efterhånden vandrer til den nu øverst liggende kropsdel.
